Profil

Maj 2016: Ordstrøm holder pt. koncert pause

Til gengæld arbejder vi på højtryk for udgivelse med gamle kendinge på nye flasker. Næste koncert kendes ikke endnu, men måske kommer der en enkelt til sommer.

Vi arbejder også på at klippe en video sammen til “Regnvejrsbilleder”. Den har næsten 1700 afspilninger på Spotify og dét skal fejres, synes vi. Hold øje med Facebook og hjemmesiden her, pludselig er den der.

 

Ordstrøm spiller på Borup Bibliotek 29/10 kl. 16:30 til Spil Dansk dagen.

Skema koncert aflyst

Koncerten på Ringsted Torv 25/7 foran Skema er desværre aflyst.

Vi vender tilbage med en meget bedre dato snarest!

 

Konkurrence: (Konkurrencen er SLUT!!!)

Hvad er navnet på det kommende track, der er under opsejling og snart bliver udgivet? Skynd dig at gætte. Præmien er en sjælden Ordstrøm-single. Vinderen får direkte besked og kan hente præmien til en af nedenforstående koncerter.

Skriv dit gæt på Facebook. følg dette link: https://www.facebook.com/pages/Ordstr%C3%B8m/268174193232736?fref=nf

 

Oversigt over sommeren og efterårets koncerter.

 

25. Juli: Café Skema, Ringsted. Udendørs koncert

19. August: Tjili Pop, Nørrebro, København

8. September: Gimle, Roskilde

Videoen til “Spol tilbage” er nu på Youtube.

Sammen med Mathias Mathiesen og Zoher Abdullatif tog vi til København og optog første del af denne musikvideo. Anden del klarede vi i Ringsted ved Klostermarkskirken.

Se videoen her:

 

“Spol tilbage” på gaden snart.

10/8 2014

Ordstrøm slutter sommeren af med en frisk og fremadrettet sang. Et optimistisk bud på en popsang, der kommer på gaden 1. september.
Singlen er resultatet af et samarbejde mellem Morten Remar og Ordstrøm og er et friskt indie-pop nummer med fuld knald på. ”Spol tilbage” hedder sangen, der er indspillet og Produceret af Morten Remar og mixet af Jens Runge.
”Sangen handler om kvinden i mit liv, der skred og at jeg derfor forsøgte at forandre mig selv i en retning, jeg mente kunne bringe hende tilbage til mig” fortæller Ordstrøm, der samtidig griner lidt og siger ”I virkeligheden er det jo sværere og mere komplekst, men sangen her er ment som et lidt humoristisk bud på, hvad der kan opstå mellem 2 mennesker, der engang elskede hinanden. Selvfølgelig kommer hun tilbage, når manden lover hende, at gøre sig umage og give hende dét, hun altid gik og efterspurgte” siger Ordstrøm med et glimt i øjet.
Ordstrøm spillede denne sang og en del af sine ældre sange med sit band til Ringsted Festivalen, der netop er slut. Derudover spiller Ordstrøm et par koncerter mere i løbet af sensommeren og efteråret. Til Ringsted Natten 29/8 spiller Ordstrøm på en udendørsscene ved Ringsted Kultuhus, lidt senere på efteråret spiller vi på Gimle i Roskilde.

 

 

Ordstrøm i studiet med Morten Remar

20/5 2014

Ordstrøm har været i studiet med Morten Remar, der har cowritet på en af mine sange. Det er der kommet et helt nyt og ret originalt nummer ud af, der hedder “Spol tilbage”. Stilen er progressiv fremadrettet pop med en god kant.  Morten Remars gode fornemmelser for lyd og virkemidler i popmusik skinner tydeligt igennem.

 

26/1 2014

Ordstrøm er gået i vinterhi i øvelokalet og forbereder os på de kommende koncerter vinter/forår 2014.

Vi spiller en minikoncert fredag d. 31/1 i Osramhuset. Her er det Magnus på altsax og Frederik på vokal, bakket op af backtracks.

https://www.facebook.com/events/263823827108734/

Herefter følger “A” Musikfestival i Dianalund d. 22/2

https://www.facebook.com/amusikdianalund?ref=stream

Så kommer en koncert i København på et endnu ikke offentliggjort sted d. 29/3 i forbindelse med VM halvmaraton.

http://marathonguiden.dk/vm-halvmarathon-2014-underholdning/

Ordstrøm udgav i 2013 3 nye dansksprogede sange. Denne gang blev lyden lidt mere markant og teksterne er om at finde sig selv og hinanden blandt alle de frie valg. Musikken kan streames på Youseeplay, Spotify samt Youtube. Derudover kan den købes på Itunes samt lånes på Bibzoom

 

20/1 2013

Ordstrøm udgav i januar 2012 sin 2. single med 2 tracks: “Har du glemt dén nat?” og “Regnvejrsbilleder”. Singlen blev sendt til radiostationer i hele Danmark og kan købes som fysisk single i Fona Ringsted. Signeret af Ordstrøm, naturligvis.

Musikken kan høres på Spotify, TDC Play, Wimp, lånes på bibzoom.dk og høres her på siden eller på http://www.facebook.com/pages/Ordstrøm/268174193232736?ref=tn_tnmn

“Har du glemt dén nat?” er en kærlighedshistorie fra en fjern fortid, som endte uforløst.

“Regnvejrsbilleder” er en sang om vejret både i egentlig og i overført forstand. Når det regner, brokker vi os over vejret og når solen skinner, glemmer vi ofte at sætte pris på den.

10/6 2012

Ordstrøm er et nyt og spændende navn på den dansksprogede musikscene. Stilen er en blanding mellem pop og rock med et eksperimenterende twist.

Bag navnet Ordstrøm gemmer sig Frederik Groth Nordstrøm, som er mit egentlige navn.
Jeg skriver sange og har gjort det siden jeg var 15. Nu er jeg 38 år og jeg har stadig meget, omend ikke endnu mere idag, på hjertet.
Mine første sange var på engelsk, men jeg skiftede hurtigt til dansk, da det engelske ikke ligefrem faldt mig let. Det danske sprog er  til tider også svært, men det er trods alt mit modersmål.
Jeg synger mine sange selv og spiller alt dét, jeg selv kan spille på, hvilket i denne første omgang er synth og flygel. Resten har jeg fået kyndig hjælp til, af de dygtige folk jeg arbejder sammen med.
”Bittesmå sko” hedder min første single, udkom sidste forår. Denne sang er (desværre stadig) aktuel og handler om hvordan vores velfærdssamfund er ved at smuldre.
Det er måske en lidt dyster sang at lægge ud med, men jeg synes faktisk at tekster til pop- eller rockmusik skal have noget indhold, som lytteren kan bruge til noget. Man kan sige, at det er en af den rytmiske musiks fornemmeste opgaver.

Sangen kan bl.a. høres på Itunes, TDCPlay og på www.dr.dk/Undervisning/Sangskriver/Upload/sang/?id=517
Navnet Ordstrøm er netop valgt, fordi jeg synes at jeg har noget på hjertet og gerne vil have lytteren til at lytte.

Jeg er inspireret af danske navne som C.V. Jørgensen, Henrik Hall, Jens K og Steffen Brandt, samt af udenlandske navne som Sting, Lambchop og fra den lidt mere syrede afdeling Mahavishnu Orchestra.

Frederik Groth Nordstrøm

 

Der er lukket for kommentarer.